Opgaven: Lancere den nye sektion Idéer. Øge læsertallet, oplaget og tilgangen af nye abonnenter

Indsigt: Målgruppen har ikke (slet ikke!) behov for at blive bekræftet!

Ambition: Styrke Weekendavisens position som en avis der udfordrer sine læsere

Resultater:
37% flere abonnenter end forventet. Læsertallet steg med 19%. Oplag steg med 2,3%



Sshhh... Der er altså nogen der læser
Store, og lidt provokerende, spørgsmål udfordrede målgruppen
...på banegårde
...og biblioteker

...ja, over hele byen
Tankevækkende ideer
Weekendavisen har altid brugt meget spalteplads på forskning inden for ånds-, natur- og samfundsvidenskab. Undersøgelser af læsernes prioriteringer i 2004 viste, at der var basis for at udvide dette felt. Metaphor fik opgaven at lancere den nye sektion Idéer og at øge læsertallet og tilgangen af nye abonnenter.

Tankevækkende læsere
Vi satte os for at bruge kampagnen som springbræt til at profilere hele avisen som Danmarks mest tanke-
provokerende avis. Målgruppen er veluddannede mennesker med interesse i samfund og kultur. Det er læsere, der gerne vil provo-keres. De adskiller sig fra eksempelvis Politikens, Informations og Kristelig dagblads læsere på et væsentligt punkt: de forventer rent faktisk at blive udfordret på egne holdninger.

Tankeprovokerende annoncer
Det er netop de gængse holdninger, der står for fald, når Weekendavisens nye sektion skaber uro mellem ørerne på læserne. Det var budskabet i lanceringskampagnen, og det blev
fortalt gennem enkle og tanke-provokerende annoncer i landsdækkende aviser, magasiner, fagblade, tv og ikke mindst outdoor.

Salgskorpset i Det Berlingske Hus blev sat ekstra op til at give den en skalle i kampagneperioden. Der blev iværksat salgskonkurrencer, salgskontorer blev pyntet op, og alle medarbejdere fik en grundig indføring i konceptet.

Tankevækkende resultater
Trods et begrænset budget, få medier og en kort eksponerings-periode lykkedes det at frembringe
markante resultater:

• 37% flere abonnenter end forventet
• Læsertallet steg på 4 måneder med 19% til nyt rekordniveau
• Oplag steg i 1. halvår med 2,3%
• Forbedret gentegningsrate