Metaphor Metaphor
Metaphor
<< Til caseoversigten

Generationer af arbejdsliv

KANSAS har i mere end 50 år været folkelig leverandør til den danske arbejds-
styrke. Gennem højkonjunkturer, oliekriser og kartoffelkure har brandet stået
last og brast med generationer af stolte arbejdere.

Et skred i brandet

Et sådan skæbnefællesskab med målgruppen er utroligt værdifuldt. Men det
skal vedligeholdes. Tager man det for givet, eroderer det langsomt men
sikkert. Dét var virkeligheden for KANSAS anno 2009.

 

Opgave

KANSAS bad os derfor om at udvikle en ny kommunikationsplatform, der med respekt for virksomhedens stærke traditioner skulle puste ny energi i mærket og bygge bro mellem fortid, nutid og fremtid.
Kansas worker 2

Indsigten

Vi tror på, at de fleste mennesker arbejder for andet og mere end blot ussel mammon. Arbejde er en æressag. At "performe" på jobbet giver ikke kun personlig og faglig tilfredsstillelse, men også respekt og anerkendelse fra omgivelserne - noget alle stræber efter. En forudsætning for toppræstationer er dog det helt rigtige arbejdstøj med den helt rigtige pasform, slidstyrke og funktionalitet. Her leverer KANSAS i overmål.

 

En homage til arbejderen

Løsningen er en hyldest til stolte, dygtige og hårdtarbejdende folk, der ikke går på kompromis. Et autentisk sort-hvidt univers befolket af ægte arbejdere i ægte arbejdssituationer. En visuel tour de force, og en manifestation af det ubrydelige blodsbånd KANSAS deler med arbejderen - ung som gammel.

Et fundament for Kansas

KANSAS er tilbage. Med en stærk Brand Platform er der sikret en entydig grundtone
i alt, hvad Kansas foretager sig - ikke alene i kampagnerne til markedet, men også
når det gælder produktudvikling og værdikommunikation internt i organisationen.

Hvorfor er en Brand Platform egentlig så afgørende? Læs mere >>

 
 
 
Share |
DK-7100 VEJLE +45 75 86 33 33  •  DK-6430 NORDBORG +45 74 88 49 09
banner