Metaphor Metaphor
Metaphor
<< Til caseoversigten

Rynkeby giver foodservice en overhaling

Når målgruppen er forbrugere, véd vi alle, at vi skal gøre os umage med markedsføringen. Derfor får B2C-produkterne fuld
opmærksomhed i alle fødevarevirksomheder. Rynkeby og Metaphor så hinanden i øjnene og spurgte:
Bør man ikke gøre sig nøjagtigt lige så umage med sit foodservice-koncept?

Slut med virvaret

En dag fik Rynkeby nok. Deres foodservice-sortiment var gennem
årtier vokset til et virvar af serier, som ingen længere havde overblik
over, og hvis design lignede noget fra 117 forskellige planeter.
Rynkeby besluttede at samle de mange produkter i kun to serier
- Rynkeby serien baseret på råvarer af højeste kvalitet og
Basic serien, der er god kvalitet til en fornuftig pris.

Metaphor fik opgaven at udvikle to nye designlinier, der gav
grafisk sammenhæng, et indbydende ydre og ikke mindst
styrket konkurrencekraft til Rynkebys produkter.

Emballage, der både sælger og informerer

Første del af designopgaven var at forstå Rynkebys værdikæde i foodservice-segmentet.
Både beslutningstagerne og brugerne skulle købe ind på konceptet, og derfor satte vi os ind i de særlige krav,
grossister og storkøkkener stiller. Ikke blot skal emballagen være indbydende;
den skal også informere klart med letforståelige illustrationer, farvekoder og tekst.

Flot og funktionelt

Resultatet blev to nye designserier, der kombinerer smukt design med godt informationshåndværk,
således at Rynkebys foodservice-kunder både oplever Rynkeby-brandet og er godt hjulpet i dagligdagen.
Form og funktionalitet har fundet hinanden i et koncept, der er et godt afsæt for Rynkebys
ambition om at være nordisk markedsleder.

En glad Brand Manager

Rynkebys grossister og slutkunder har taget rigtig godt imod det
nye designkoncept. "Vi får ros for at have sat os godt ind i kundernes
behov og for at få æstetik og funktionalitet til at gå op i en højere enhed.
En kunde har fortalt mig, at de nu kan sætte Rynkebys produkter
direkte på bordet i stedet for at hælde om i kander - så flotte er
de blevet", fortæller Sanne Lundsgaard Rasmussen,
Brand Manager for Rynkeby Foodservice.

 
 
Share |
DK-7100 VEJLE +45 75 86 33 33  •  DK-6430 NORDBORG +45 74 88 49 09
banner