Metaphor Metaphor
Metaphor
<< Til caseoversigten

Rynkeby i gult

En markedsandel på 70% vidner om, at saftpressen kører på den store klinge
i landsbyen Ringe på Fyn. Men bare fordi man er stor, betyder det ikke, at man
trygt kan hvile på laurbærrene. Tværtimod. Hos Rynkeby er innovation en inte-
greret del af strategien, og i 2008 var turen kommet til de økologiske juicer.

Rynkeby flaske

Opgaven

Rynkebys økologiske appelsin- og æblejuice havde hidtil levet
en stilfærdig tilværelse i handlen med en lille men stabil markedsan-
del. Med det in mente, to nyudviklede økologiske juicer og store
ambitioner henvendte Rynkeby sig til Metaphor. Vi fik opgaven at
udvikle et nyt økologisk juicekoncept helt fra bunden af, der kunne
rumme alle 4 varianter - og bryde ud af anonymiteten.

 

Indsigten

Langt de fleste købsbeslutninger sker i butikken. Lige der, foran
117 forskellige juicebrands er emballagen et uhyre vigtigt konkur-
renceparameter. Og lige der er virkeligheden enkel og brutal: ser
du ligegyldig ud, taber du kampen om forbrugernes gunst - uanset
hvor godt dit produkt end måtte være.

 

Potentiale i kategorien

Derfor er det vigtigt at skille sig positivt ud. Dét var der potentiale
for i juicekategorien. Her udgjorde varespejlet et væld af emballager
skåret over samme koncept: "dugfriske" frugter i nydelig opstilling.
Vi spottede hurtigt en mulighed for, med en radikal anderledes em-
ballagestrategi, at bryde igennem moradset og servere økologisk
juice for et bredere publikum - ikke kun overbeviste økologer, der
selv aktivt opsøger økologien.

 

Løsningen

Patentflasken på kartonen skabte et moderen, frækt og alt andet
end ligegyldigt look. Løsningen lå milevidt fra konkurrenternes og
kommunikerede økologi knivskarpt uden alt den uldsok, som ofte
hjemsøger økologien.

På magisk vis var kartonen ikke længere bare en beholder til juice,
den havde fået sin helt egen personlighed. Den slags man smiler af,
hver gang den stå på morgenbordet. Det sælger!

En stigning i volumen på 97%

Efter blot tre måneder i handlen havde danskerne sat ca. 500.000 liter til livs
- en stigning i volumen på 97%. Designet fik desuden kreativ anerkendelse, da
vi ved stor festivitas i København modtog en Creative Circle Award for løsningen.

Igen og igen

Hos Metaphor tror vi på, at kreative og gennemtænkte løsninger altid vinder
over tilfældig indpakning. Et stærkt koncept og et "rigtigt" emballagedesign er
simpelthen den bedste udgangsposition for at lande i indkøbskurven - igen og
igen! Er du blevet inspireret, og har mod på at høre mere om vores løsninger og
muligheden for at skille dig ud fra mængden? Så kontakt Bente Frank på
75 86 33 33

Ny platform til KANSAS >>

 
 
 
Share |
DK-7100 VEJLE +45 7586 3333  �  DK-6430 NORDBORG +45 7488 4909
banner