Nicheaviser har også brug for succes
|
Da Weekendavisens sektion "Ideer" skulle lanceres, blev der ikke
leflet for masserne.
På grundlag af en præcis forståelse af målgruppen udviklede vi en
kampagne, der fik de rigtige
mennesker til at spidse ører. Med stor effekt.
|
 | En nødvendig avis
I en verden fyldt med hurtige og letfordøjelige nyheder er der brug
for en avis som Weekendavisen.
En gang om ugen får man begivenhederne analyseret i bund og sat i
perspektiv af kloge skribenter,
der ikke lever for at please læserne.
|
 | Til avislæseren, der elsker at blive udfordret
Vi fik opgaven at lancere den nye videnskabssektion "Ideer", og vi
satte os straks for at bruge kampagnen
som springbræt til at profilere hele Weekendavisen som Danmarks
mest tankeprovokerende avis.
Målgruppen er nemlig veluddannede mennesker med interesse i samfund
og kultur - som adskiller sig fra
eksempelvis Politikens og Informations læsere på et væsentligt
punkt:
de nyder at blive udfordret på egne holdninger.
|
 | Tankeprovokerende annoncer
Det er netop de gængse holdninger, der står for fald, når
Weekendavisens nye sektion skaber uro mellem ørerne
på læserne. Dette blev budskabet i lanceringskampagnen, og det blev
fortalt gennem enkle og tanke-provokerende
annoncer i landsdækkende aviser, magasiner, fagblade, tv og ikke
mindst outdoor.
|
 | Sælgerne blev klædt på
Salgskorpset i Det Berlingske Hus blev sat ekstra op til at give
den en skalle i kampagneperioden.
Der blev iværksat salgskonkurrencer, salgskontorer blev pyntet op,
og alle medarbejdere
fik en grundig indføring i konceptet.
|
 | Tankevækkende resultater
Trods et begrænset budget, få medier og en kort
eksponeringsperiode lykkedes det at frembringe
markante resultater:
• 37% flere abonnenter end forventet
• Læsertallet steg på 4 måneder med 19% til nyt rekordniveau
|
Hædret ved Advertising Effectiveness Award
Kampagnen blev i 2005 kåret til en af Danmarks mest effektive
kampagner ved
Advertising Effectiveness Award. Du kan downloade den detaljerede
case her >>.
|  |
|