Udgangspunktet for al god kommunikation er et klart billede af
afsenderen. Derfor vil vi spørge ind til
alle relevante aspekter af kundens virksomhed - fx vision,
mission, værdier, forretningsmodel, produkter, distribution,
strategi, mål, historie, kultur, organisation, økonomi, værdikæde
osv.
Forstå markedet
Først værdikæden - fra virksomhedens egne sælgere til
distributører, forhandlere og
slutbrugere. Vi undersøger, hvad der driver disse mennesker.
Hvordan træffer de
beslutninger? Hvem og hvad påvirker dem? Hvad holder dem vågne om
natten? Hvem
vil de gerne imponere? Hvad gør dem stolte?
Dernæst konkurrenterne. Hvad gør de? Hvad gør de anderledes? Hvad
er deres stærke og
svage sider? Hvordan er kommunikationsmiljøet på det pågældende
marked? Hvor er der
strategiske positioneringsmuligheder, der med fordel kan
udnyttes?
Fra indsigt til brand
Disse spørgsmål (og mange flere) hjælper os frem til en eller
flere indsigter, der beskriver basale
sandheder, som brandet og kunden kan dele. Disse indsigter indgår
derefter i arbejdet med
at definere en Brand Platform, således at brandet kommer til at
bygge på virkeligheden og
ikke ønsketænkning.