Metaphor Metaphor
Metaphor
<< Til forsiden
05.12.11

Metaphor gav en dag til Danmarks fremtid

Torsdag d. 17. november løb Danish Entrepeneurship Awards 2011 af stablen. En landsdækkende award, der hylder kreativitet, innovation og iværksætteri blandt unge studerende - lige fra grundskolerne til universiteterne.

Sammen med en lang række erhvervsvirksomheder, plus en Erhvervs- og vækstminister havde Metaphor valgt at donere en dags arbejde - med det formål at gi' en hånd til Danmarks yngste entreprenører. 

Metaphor tog plads i rådgivningszonen, hvor vi under det  attraktive og letforståelige budskab: "Markedsføring uden budget" gav de unge innovatører råd og redskaber til, hvordan de kan bruge sociale medier som et billigt, men uhyre effektivt værktøj i markedsføringen af deres idé og projekt.

Og vi må erkende, at et af de ældste trick i branchen - en hel masse til ingen penge - gav pote.
Vores stand var velbesøgt dagen igennem, og vi fik afleveret gode idéer til inspirationslystne entreprenører, der havde brug for et  kommercielt indspark i brugen af sociale medier.

Udover at være repræsenteret i rådgivningszonen var Metaphor også dommer ved awardens idékonkurrence, hvor 4 udvalgte hold modtog feedback på deres projekt. De bedømte idéer spændte bredt fra en ergonomisk korrekt vandkande over et storstilet U-landsprojekt med fokus på grøn energi til vinderne: tre piger fra HTX, der havde udviklet en smartphone app "Calorie me", som kan hjælpe forbrugerer med at læse varedeklarationer og holde en sund livsstil.

Hos Metaphor var vi ligesom alle andre erhvervsvirksomheder, der var tilstede på dagen, imponeret over det kreative niveau  - og synes sikker på, at Danmark er godt på vej til at blive klædt på til vækst igen.

 
 
 
Share |
DK-7100 VEJLE +45 7586 3333  �  DK-6430 NORDBORG +45 7488 4909
banner